Eikendal

Denne smukke vingård med sine buer og søen foran, er placeret mellem Sommerset West og Stellenbosch, i området som kaldes "The Golden Triangle" 
Dette er virkelig et område der er godt til dyrkning af druer til kvalitetsvine, 
og det er netop hvad man laver på Eikendals 50 hektar vinmarker.

Siden 1984, hvor de tappede deres første flaske, har de i dag 7 vine med 4-5 stjerner i Platters vinguide, en markant forbedring siden Winemaker Nico Grobler i 2007 tiltrådte.

Eikendal ejes af familien Saager, der kommer fra Schweitz, 
og som så mulighederne i området.
De fik genplantet vinmarkerne, og moderniseret facilitererne på vingården.

Hos Eikendal koncentrerer man sig om de klassiske druer, så som Sauvignon Blanc, Chardonnay, Cabernet Sauvignon, og Merlot.
Deres flagskib er Eikendal Classique, som er lavet i Bordeaux stilen.
Der er mulighed for  fluefiskeri, lunch i restauranten og/eller overnatning på Eikendal.