|
Cederberg ligger i bjergene over Citrusdal og er ikke tilknyttet et distrikt, men området hedder Cederberg. Vingården ligger i ca. 1.000 m. højde, og er således Syd Afrikas højeste beliggende vingård med sne om vinteren. En nordvestlig brise om sommeren, kombineret med en række forskellige terroirs giver et bredt sortiment af fornemme vine. Der dyrkes på 53 ha. og fremstilles 25.000 kasser x 12 flasker, 60% rødvin og 40% hvidvin, fordelt på 13 vine. Druerne til Ghost Corner Semillon og Sauvignon Blanc hentes i Elim, 240 km mod syd ved Afrikas sydspids, også et koldt område. Første aftapning var i 1977. Der er mulighed for overnatning og vandretura i området, absolut et besøg værd.
|